About

GameLab4Health er et innovativt laboratorium, som gør det muligt for virksomheder at udforske de kommercielle muligheder, der findes indenfor velfærdsteknologi. Laboratoriet giver virksomhederne indsigt i forretningsmuligheder og kommercielle incitamentsstrukturer indenfor sundhedsområdet, samt mulighed for certificering og dokumentering af løsninger i det kliniske miljø.

Med GameLab4Health etableres som noget helt nyt et laboratorium til udvikling direkte i det kliniske miljø. Herfra kan virksomheder involveres i at skabe innovation, læring og forretningsudvikling på brugernes præmisser. Det er en nyskabende model for, hvordan nye jobs og forretninger kan fremmes gennem en tæt dialog mellem virksomhedernes produktinnovation og klinikernes daglige sundhedsarbejde.

GameLab4Health involverer 8 virksomheder i opbygningen af en platform, hvor afstanden mellem produktidéer, brugertests og forretningsudvikling er minimal. Med regionale videninstitutioner (EAL, SDU, UCL) som innovationsdrivere, OUH som brugerinstitution og med 20 industrielle partnere, skaber projektet et kompetence- og udviklingslaboratorium midt i hjertet af den kliniske hverdag.