Monthly Archives: June 2014

Studerende skal sprænge rammerne

- Posted in welfare.innovation

Studerende skal sprænge rammerne
Kommende ergoterapeuter og konstruktører har i pilotprojektet VIP Velfærdsbolig arbejdet sig frem til nye løsninger for at hjælpe senhjerneskadede i egen bolig

Af Sanne Berglund Thor

Når praksis og forskning er styrende, sker der innovation, udvikling og samarbejde.
Disse ord bruger adjunkt Christian Syversen fra Erhvervsakademiet Lillebælt til at beskrive, hvad de studerende har lært af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig. De studerende har igennem et styret forløb som udgangspunkt været indenfor bestemte rammer – nemlig rammer, der kendetegner en traditionel undervisning eller læringssituation, men denne gang skulle de forlade rammerne og udtænke nye muligheder og løsninger, så de senhjerneskadede kan blive boende i egen bolig.
De studerende er kommende ergoterapeuter fra University College Lillebælt og konstruktører fra Erhvervsakademiet Lillebælt.

Det har været lærerigt for de konstruktørstuderende at møde praksis og at møde de brugere, der rent faktisk skal leve i og med de løsninger, der projekteres. De studerende mødte i projektet brugerkrav, som de skulle forholde sig til og samtidigt levere en byggeteknisk løsning, der lever op til kravene om god byggeskik, og dette skulle ske i et samarbejde med ergoterapeutstuderende, som hele tiden udfordrede konstruktørerne i forhold til byggefaglige valg.
Gruppearbejdet er foregået i en periode på seks uger, hvori de studerende har været samlet seks dage sideløbende med den almindelige undervisning. De har lært at formidle sin egen faglighed, men også har lært andre fagligheder at kende.

Lektor Grethe Egmont Nielsen fra University College Lillebælt synes, de studerende får et stort udbytte ud af projektet:
- Ergoterapeuter har godt af at samarbejde med andre, som ikke er sundhedsprofessionelle. Det at de kan samarbejde med mange forskellige faggrupper, får de brug for, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

For underviserne på projektet var det en stor udfordring at finde den rette opgave. Den skulle kunne løses samtidigt med, at den skulle være så åben, at de studerende selv kunne finde en løsning. Især de teknisk funderede undervisere ville gerne kunne se den tekniske løsning for sig, idet de ikke ville stille en opgave, der ikke kunne løses.

For de studerende har det været lærerigt at gå igennem processerne af pilotprojektet. Konstruktørstuderende Daniel Jensen har fået indfriet sine forventninger:
- Det har rustet mig til erhvervslivet, og jeg har lært noget om emnet og fået viden, indblik og forståelse for udfordringerne for en senhjerneskadet person. Jeg har lært at samarbejde og se det hele i et større perspektiv, og ikke mindst se det fra brugerens side. Udfordringen for os er at indrette boligen, så den kan bruges af mange med forskellige udfordringer.

Også ergoterapeutstuderende Annie Andreasen har lært at samarbejde og bruge hinandens faglighed i grupperne:
- Det står mere klart for mig, at man skal tage højde for mange ting. Jeg har lært, hvad vi kan bruge hinanden til. Første dag tvivlede jeg på, om vi kunne finde på at lave noget nyt. Bliver det en god løsning? Vi begrænsede os ikke i idéudviklingen, og vi kom frem med noget nyt

Fremtidens kompetencer
Centerleder Michael Bjørn fra University College Lillebælt mener, at pilotprojektet VIP Velfærdsbolig er et af flere udviklings- og innovationspartnerskaber, som er interessante på hver sit område og bidrager med nye svar på udfordringer i fremtidens velfærdssamfund. Det giver deltagerne nye kompetencer, som de kan bruge på det nye arbejdsmarked, som han ser det:
- Det 21. århundredes kompetencer drejer sig bl.a. om innovation, entreprenørskab og iværksætteri. Det gør de studerende i stand til at forandre praksis, når de kommer på en arbejdsplads. Fra at være arbejdstager bliver de medudvikler af egen arbejdsplads.
Hele det fremtidige arbejdsmarked er langt mere foranderligt og omskifteligt. Der skal udvikles nye produkter og nye måder at arbejde på.

Videncenterchef Michael Royal Petersen fra Erhvervsakademiet Lillebælt mener, de studerende får et stort udbytte af at arbejde sammen med andre kompetencer. At arbejde med noget, som egentligt ikke er opfundet, de innovative ting, som ikke altid kan findes i en lærebog. Det er målet med pilotprojektet:
- Vi skal kende vores egen faglighed, og hvornår vi skal tage andre kompetencer ind over og bruge det fremadrettet. Der er krav fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse om et paradigmeskift indenfor alle videregående uddannelser.

Skiftet betyder at gå bort fra den såkaldte nedsivningsmodel, hvor universiteterne førhen producerede viden, lod denne viden blive omsat i produktionshøjskolerne, hvorefter de enkelte erhverv kunne omsætte denne viden.
De tre parter skal nu i den såkaldte videnskredsløbsmodel arbejde sammen om uddannelse, forskning og praksis. (se figur)
- Det er et krav, at vi skal sammensætte fremtidens uddannelse efter denne model. Derfor øver vi os i dette paradigmeskifte. Det er godt for samfundet og vil udvikle professionen, mener Michael Royal Petersen.

Klik her for at se samtlige poster fra alle 15 grupper (åbner i et nyt vindue)

VIP Velfærdsbolig er støttet af Den Europæiske Socialfond og er en del af institutionsakkreditering af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt.

Kilde: model fra Strategier for viden, Danmarks Evalueringsinstitut 2012.

Fantastisk proces i pilotprojekt

- Posted in welfare.innovation

Fantastisk proces i pilotprojekt
Koordinatorer og underviserne på pilotprojektet VIP Velfærdsbolig er enige om, at projektet var en succes på flere niveauer. En form for drejebog giver kommende projekter et fundament for en god proces, hvilket er af afgørende betydning.

Af Sanne Berglund Thor

Zoomes der lidt ud, drejer pilotprojektet VIP Velfærdsbolig sig om et samarbejde mellem to uddannelsesinstitutioner, nemlig University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt. Alle deltagernes fagligheder er i spil. Det skaber et grundlag for at udvikle uddannelserne til at favne innovation, entreprenørskab og tværfaglig tilgang i læringssammenhæng.
Med det i tankerne har seks undervisere og to koordinatorer sat sig sammen og udviklet pilotprojektet fra bunden. Allerede i september 2013 fandt de første møder sted, og pilotprojektet sluttede i juni 2014.

Adjunkt Lars Duelund Petersen fra Erhvervsakademiet Lillebælt mener, at de få kritiske røster i begyndelsen er blevet positivt stemt undervejs i forløbet:
- Jeg er som underviser lidt konservativ og lagde ud med holdningen, at projektorientering er meget fint, men det bliver aldrig helt godt. Jeg må se og forstå, at proces er målbart og positivt. Viden kan komme i processen, og jeg skal ikke være bange for det.
Han ser en stor force i at benytte den såkaldte DIN-model som procesmodel i projektet. Den er ikke bundet til en form, men passer til alle typer projekter, for fokus er kun på processen. På spørgsmålet om han er klar til runde to i et nyt projekt kommer det straks: Ja, for pokker da.

Lektor og ergoterapeut Grethe Egmont Nielsen fra University College Lillebælt beskriver processen i projektet som undersøgende:
- Vi har sammen skulle finde ud af, hvad vi skal, hvem vi er, og hvordan vi forstår forskellige ting i projektet. Vi er forskellige faggrupper, som skal være samarbejdspartnere i praksis.
Hun mener, at ting tager tid. Det er vigtigt at begynde i god tid for, at der kan komme skred i tingene og bl.a. også få skemalægningen til at falde på plads.

Adjunkt Kim Jepsen fra Erhvervsakademiet Lillebælt roser de to koordinatorer Sara Rosager Mortensen fra University College Lillebælt og Christian Syversen fra Erhvervsakademiet Lillebælt for et kæmpe benarbejde for at få projektet til at køre.
- De har virkelig været fantastiske med et godt overblik. De har stået for projektudvikling og sørget for det tværfaglige. Vi er blevet lyttet til, draget ind, og rammerne er blevet sat. Det set-up er et godt grundlag for næste projekt.

For Kim Jepsen er pilotprojektet lykkedes, hvis de studerende har set sig som en del af processerne. Der er mange måder at lykkedes på. At samarbejdet ”bare” har fungeret, betyder, at det er lykkedes ud fra en pædagogisk vinkel. Han synes, man skal være forsigtig med at sige, hvornår det er lykkedes, og hvornår det skal fordømmes. Til gengæld er han varm fortaler for måden at undervise på:
- Tingene ændrer sig så hurtigt, at undervisningsmetoder i dag, er forældet i morgen. Dette er måden, vi skal fremad på, siger Kim Jepsen.
For ham personligt er pilotprojektet gået nemmere end forventet, hvor emnerne fra projektet er lagt ind i pensum. I begyndelsen tænkte han, det ville blive op ad bakke hele tiden, men det blev det ikke.
- Jeg har draget nye erfaringer med min vejledning. Jeg ser mig selv mere som en motivator i forhold til en underviser. Jeg motiverer de studerende ved at stille spørgsmål, der gør, at de studerende kommer på ideer. En motivering, hvor jeg bruger min faglighed, så de tænker kreativt. Det giver en differentieret undervisning, som er tydelig og personligt motiverende, siger Kim Jepsen.

Kim Jepsen kan være lidt ængstelig for, at disse projekter ikke kører mere målrettet, men så gerne, at de kom ind i undervisningsplanerne, for underviserne skal passe projektet ind i semesterpensum i god tid. Planlægger ledelsen det ikke i tide, udhules vigtigheden af projektet. Projekter skal ikke være venstrehåndsarbejde.

For koordinator Sara Rosager Mortensen fra University College Lillebælt har pilotprojektet VIP Velfærdsbolig været velfungerende og en succes med udviklingspotentiale.
- Fra at være usynlig på, hvad vi skulle i projektet, er det nu synligt, hvad vi har gjort. Der er et godt fundament til at udvikle videre på med klare tilbagemeldinger fra de studerende på, hvor vi bør være tydeligere i formidlingen af formål og mål, måden at gribe processen an på og forberedelsen af de studerende vidensmæssigt, inden et forløb begynder. Jeg har lyst til at gå i gang med processen igen, siger Sara Rosager Mortensen og fortsætter:
- Vi havde ikke stået her i dag uden det team, der var der. Alle har været på tæerne for at anspore de studerende. Det er en fælles faglig fortjeneste. Vil man køre projekter i organisationen, er det vigtigt at sætte fokus på, dvad der skal til for at løfte dem ind i grunduddannelsen og koordinere projekterne, så resultaterne af dem bliver forankret i grunduddannelserne, og der sker en vidensomsætning.

Det er vigtigt at sætte den rigtige kontekst med en vinkel på, hvad de studerende skal lære, så fagligheden afspejler sig ind i indholdet. I næste forløb vil der blive arbejdet videre med procesmodellen og sætte mere fokus på implementeringen af den. Der er opnået indblik i og erfaring med vigtigheden af at samarbejde og arbejde tværprofessionelt.
I næste projekt kan man måske se nærmere på mulighederne for, hvordan der skabes et tættere samarbejde med det offentlige og private sådan, at resultaterne af innovationsforløbene kan blive omsat i praksis. Hvor og hvornår bliver de studerende mere research-inspireret? Måske skal der være friere rammer og ting, de selv skal beskrive.

Koordinator Christian Syversen fra Erhvervsakademiet Lillebælt mener, at VIP projektet meget tydeligt viser, at bruger man tid på planlægning, bliver grundlaget lagt for succes. Det viser størstedelen af tilbagemeldingerne og evalueringerne fra studerende, undervisere og samarbejdspartere.

Christian Syversens umiddelbare tanke er, at VIP Velfærdsbolig er en stor succes.
- Sara Rosager Mortensen og jeg vil nu udarbejde en form for drejebog, som vi kan bygge fremtidens projekter videre på. Der var nogle få af de deltagende undervisere, der var lidt tvivlende overfor projektet i begyndelsen, men de viste senere stor begejstring. For rigtig mange er det nyt, og den modstand, vi så fra nogle af underviserne, er en afspejling af usikkerhed. Det er en forandret og ny måde at arbejde på, og dette er en omvæltning. Vi går en forandring i møde, siger Christian Syversen.

Læs mere om DIN-modellen her http://innovation.blogs.ku.dk/model/din-modellen/

Klik her for at se samtlige poster fra alle 15 grupper (åbner i et nyt vindue)

VIP Velfærdsbolig er støttet af Den Europæiske Socialfond og er en del af institutionsakkreditering af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt.

Det modellérbare badeværelse

- Posted in welfare.innovation

Det modellérbare badeværelse
Med overskriften ”skjult handicap” fremlagde vindergruppen af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig dens løsningsforslag i form af et stålskelet, som samles og fastgøres i væg, gulv eller loft for at skjule integrerede hjælpemidler til senhjerneskadede.

Af Sanne Berglund Thor

Hvordan skjuler vi brugervenligheden på badeværelset?
Med dette spørgsmål begynder vindergruppen af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig dens præsentation af løsningen til at gøre et badeværelse mere handicapvenligt for en senhjerneskadet uden at gå på kompromis med designet.
I dette eksempel skal boligen indrettes til en ung mand, som har fået en hjerneskade efter en ulykke. Han vil ikke have hjælpemidler som en badebænk stående fremme til at minde ham om, at han er handicappet.

Den tænkte løsning er en del af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig, hvor kommende ergoterapeuter fra University College Lillebælt arbejder sammen med kommende konstruktører fra Erhvervsakademiet Lillebælt for at finde nye og innovative løsninger til indretning af hjem for mennesker med senhjerneskade. Gruppearbejdet er foregået i en periode på seks uger, hvori de studerende har været samlet seks dage sideløbende med den almindelige undervisning.

For videncenterchef Michael Royal Petersen ved Erhvervsakademiet Lillebælt var det helt fantastisk at komme udefra og se det engagement, de studerende lagde for dagen i præsentationerne. Til vindergruppen i kategorien “Overall Winner” faldt ordene:
- Vi har vurderet, at vinderprojektet havde det største potentiale af de mange gode løsninger. Det var ikke nemt kun at pege på én vinder. Dette stålskelet har et kæmpe designmæssigt potentiale. I de kommende år sker en renovering af alment boligbyggeri, og der er nybyggeri. Modulet har potentiale til at blive arbejde videre med i andre opholdsrum som køkken og garderobe, siger Michael Royal Petersen.

Vindergruppen består af følgende: ergoterapeutstuderende Cindy Krog Herweck og konstruktørstuderende Simon Olsen, Kasper Regnar Sørensen, Michaela Feddersen, Martin Roholdt og Michael Fahlen Jørgensen.
- Vi har designet badeværelset, så det passer til mennesker med eller uden handicap. Der er klinker på badesædet, og fleksibiliteten afhænger af penge. Det kan laves som en ”kogeø” på badeværelset med brus og toilet på hver sin side, forklarer gruppen.
Prisen i det kommende vinderprojekt er beregnet til knap 200.000 kroner incl. moms.

Godt tænkt
De tre partnere i pilotprojektet vender tommelfingrene op for vinderprojektet. Salgschef Claus Lund Albertsen ved Pressalit Care og ergonomisk konsulent Anders Haugaard ved Guldmann A/S synes, at vinderprojektet skiller sig ud ved, at gruppen har tænkt anderledes:
- Det er et realistisk projekt, hvor fleksibilitet er indarbejdet. Designet er ikke handicappet, og det kan bruges i eksisterende boliger.
Også leder af Bjerggårdshaven Peder Dichmann ved Odense Kommune er begejstret:
- Det er den billigste, mest anvendelige, fleksible og innovative løsning blandt de fremkomne forslag. Super godt tænkt og nemt at integrere i både nyt og gammelt byggeri.

Udover æren af at vinde, fik gruppen et gavekort til en af byens restauranter, hvor de kan nyde en middag sammen og fejre deres samarbejde og førstepræmien.

Blandt andre gode løsningsforslag var gruppen med ”Det kognitive køkken”, som vandt prisen for Bedste ”Poster” – en præsentationsplakat. Desuden vandt gruppen også kategorien ”Students Choice”. Gruppen havde bl.a. indrettet lejligheden uden dørtrin, køkkenet med hæve-sænke bord og glaslåger i skabene for, at beboeren nemmere kunne finde tingene. Derudover kunne beboeren få vejledning til f.eks. at brygge kaffe og andre gøremål med hjælp fra funktioner på en tablet-computer.

VIP Velfærdsbolig er støttet af Den Europæiske Socialfond og indgår som en del af institutionsakkreditering af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt.

Dommerpanel:
Ergoterapeut Louise Mosbæk, Bo- og Rehabiliteringscentret Bjerggårdshaven ved Odense Kommune
Salgschef Claus Lund Albertsen, Pressalit Care
Projektleder Nicolai Nybye, Studentervæksthus University College Lillebælt
Ergonomisk konsulent Anders Haugaard, Guldmann A/S
Leder Peder Dichmann, Bo- og Rehabiliteringscentret Bjerggårdshaven ved Odense Kommune
Videncenterchef Michael Royal Petersen, Erhvervsakademiet Lillebælt

Priser:
”Overall Winner” – Gruppe 1: Skjult handicap
Bedste Formidling – Gruppe 14: Welness flytter ind i Velfærdsboligen
Bedste Tværprofessionelle Arbejdsindsats – Gruppe 2: iPad Home Solution
Bedste ”Poster” – Gruppe 10: Det kognitive køkken
Robinson Prisen – Gruppe 13: Det nytænkende køkken
”Students Choice” – Gruppe 7: Vel Fair + Gruppe 10: Det kognitive køkken

Klik her for at se samtlige poster fra alle 15 grupper (åbner i et nyt vindue)

InnoEvent skaber innovationscirkel

- Posted in welfare.innovation

Tværfaglig undervisning for studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt hjælper innovationen på Odense Universitets Hospital. Iværksættere opstår af forretningsideer i ugens løb og etablerer sig efterfølgende.

Af Sanne Berglund Thor

Hvordan får man studerende til at arbejde som gale og til deres egen overraskelse blive, efter det ”har ringet ud”? Stik dem en case fra den virkelige verden, og sæt dem sammen på tværs af fag og nationalitet med krav om, at det hele foregår på engelsk, så blomstrer innovationen. ”Crazy ideas” og utraditionelle måder at bruge ny teknologi er høsten efter uge elleves undervisning InnoEvent, hvor studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt får opgaver fra Odense Universitets Hospital.

InnoEvent kører for femte gang i år med 500 studerende fra flere institutioner, hvor de studerer til alt fra sygeplejerske, offentlig administrator over multimedie designer til flere nørdede uddannelser. Michael Lundoff-Hansen opfandt i 2008 i Esbjerg InnoEvent, som er blevet en tværfaglig succes med gode resultater.

- Udbyttet fra InnoEvent er brugerdrevet innovation. Vi analyserer et problem og finder teknologien til at løse det med. Det er ikke dyrt og foregår som almindelige undervisning, forklarer uddannelseschef Michael Lundoff-Hansen fra Erhvervsakademiet Lillebælt.

Siden 2012 har centerleder for Velfærdsteknologi Mette Damkjær Syse fra University College Lillebælt været medarrangør og er begejstret for InnoEvent:

- De studerende får entreprenante og innovative kompetencer i et tværprofessionelt og mangfoldigt miljø. InnoEvent giver et udbytte af højere kvalitet ved at kombinere faglighederne. Det uddanner dem til velfærdsudviklere, der er parate til at udvikle sundhedssektoren.

Chefkonsulent Claus Duedal Pedersen fra Lean og Innovation, Odense Universitets Hospital har samarbejdet om InnoEvent siden 2010. Efterhånden er opgavestillerne blevet skarpere i formuleringen, og det influerer positivt på engagement og løsninger.

- Udbyttet for hospitalet er, at sygeplejerske- og fysioterapeutstuderende stifter bekendtskab med teknologien, og it-nørder får kendskab til sundhedsvæsenet. Sygehuspersonalet bliver udfordret ved at se, hvordan løsningerne også udmøntes. Det giver et boost af energi, og de afdelinger, der tidligere har fået udfordringer løst på InnoEvent, arbejder selv videre med innovation, siger Claus Duedal Pedersen.

Han bakkes op af direktør Peder Jest fra Odense Universitets Hospital, som i alle årene har været frivillig dommer ved InnoEvent:

- Innovationscirklen, hvor man besmitter hinanden og får nye ideer til at bruge udstyret på en ny måde, er afgørende for den videre udvikling, også ideer fra ikke fagligt uddannet sundhedspersonale. InnoEvent animerer til noget, nemlig tvingende forandringer. Borgerne forventer det, og vi forventer det af vores personale.

En af de 33 frivillige dommere, som bruger lørdagen på innovation, er Anne Mette Bang fra Invest in Denmark, Danmarks Udenrigsministerium. Hun synes, at InnoEvent er et fantastisk koncept.

- Det er godt, at Fyn har taget initiativet med InnoEvent, som er en ret unik ting at se. En klynge, der har samme interesse, med netværk og samarbejde mellem organisationer. Det er noget, andre ikke kan.

Opgavestiller Dorte Nielsen fra Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitets Hospital kom med en udfordring om effektivisering af videotolkesystemet og er blevet positivt overrasket over de studerendes kreativitet, engagement og entusiasme:

- Seks grupper har givet seks forskellige løsningsforslag. Vinderen havde svaret på alle problematikker og koblet eksisterende teknologi med nyt. Jeg synes, InnoEvent er fantastisk med internationale studerende og forskellige baggrunde blandet sammen. De har lært at tænke på langs og tværs, hvilket giver meget mere forståelse og tolerance, siger Dorte Nielsen.

Rektorerne på de to institutioner er enige om, at InnoEvent giver de studerende et stort udbytte:

- At udvikle det innovative element er en del af uddannelsen. Det skaber læring og kompetencer til at bruge på arbejdsmarkedet og er et redskab til at blive mere attraktiv arbejdskraft, mener rektor Erik Knudsen, University College Lillebælt og rektor Jens Mejer Pedersen, Erhvervsakademiet Lillebælt supplerer:

- De studerende får skærpet udadvendthed, hvor man ofte i en uddannelse graver sig ned, men denne uge får de vendt bøtten. De bruger mange kræfter i begyndelsen med problemstillinger, regler for gruppearbejdet, engelsk som andet eller tredje sprog og så videre.

Han understreger, at der historisk set er projekter, der kører på Odense Universitets Hospital som følge af InnoEvent.

InnoEvent afsluttes som et awardshow med præmieoverrækkelse til vinderprojekterne i de forskellige udfordringer og en fest lørdag aften under mottoet: vi gør det sgu!

En delegation fra Tampere, Finland har været til InnoEvent 2014 i Odense for at blive inspireret til, at universitetet der sammen med sygehuset kan afholde InnoEvent i november måned 2014 for 500 studerende. Den fynske innovationscirkel breder sig ud og styrkes med system eksport til Finland.

Historisk forløb for InnoEvent:

2008 Michael Lundoff-Hansen fra Erhvervsakademiet Lillebælt opfinder InnoEvent i Esbjerg

2010 Claus Duedal-Pedersen fra Odense Universitets Hospital går med i samarbejdet

2012 Mette Damkjær Syse fra University College Lillebælt slutter sig til

 

Klik her for at se dommerne, der bruger en fridag på studerende (nyt dokument)

Dommere ved InnoEvent 2014:

Fra Odense Universitets Hospital:

direktør Peder Jest,

første reservelæge arbejds- og miljømedicinsk afdeling Helene Paarup,

overlæge afdeling S Benedicte Viborg Wilson,

sygeplejerske ved Indvandrer Medicinsk klinik Dorte Nielsen,

afdelingssygeplejerske afdeling M Anette Agerholm,

sygeplejerske afdeling D Mette Maria Skjøth,

chefkonsulent ved Lean og Innovation Claus Duedal Pedersen,

projektleder MTV Mette Mollerup.

Fra University College Lillebælt:

rektor Erik Knudsen,

prorektor og udviklingsdirektør Steffen Svendsen,

innovations-konsulent Charlotte Agerby Schultz,

sygeplejerske Ph.d. Jane Clemensen,

vicedirektør Søren W. Pedersen og Ulla Mulbjerg,

specialkonsulent Nicolai Nyby.

Fra Erhvervsakademiet Lillebælt:

rektor Jens Mejer Pedersen,

udviklingsdirektør Torben Lindegaard Hansen.

Fra Nyt OUH:

viceprojektdirektør Torben Lundgreen,

projekt konsulent Jonas Hedegaard Knudsen.

Fra Teknologisk Institut Odense: seniorkonsulent og projektleder Jakob Iversen.

Fra Syddansk Sundhedsinnovation: direktør Diana Arsovic Nielsen.

Fra Welfare Tech: udviklingskonsulent Kristina Lagoni Garbøl.

Fra Invest in Denmark: Regional Project Manager Anne Mette Bang.

Fra Nordisk Råd: project manager Welfare Technology Dennis Søndergård.

Fra Public Intelligence: velfærdsteknologi-konsulent Mette Søndergård.

Medejer izinga og IT-manager ved Center for Ludomani Jannick Toftegaard Jensen.

Fra Region Syddanmark: projektleder Katrine Vedel.

Ideer til ”trykprøvning” i pilotprojekt

- Posted in welfare.innovation

15 grupper med kommende ergoterapeuter og bygningskonstruktører fremlægger i fællesskab ideer til, hvordan nye løsninger til hjælp for senhjerneskadede kan se ud i pilotprojektet ”VIP Velfærdsbolig”.

Af Sanne Berglund Thor

I undervisningslokaler på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense står to fag side om side. To professioner i form af studerende til ergoterapeuter fra University College Lillebæltog bygningskonstruktører fra Erhvervsakademiet Lillebælt. De arbejder sammen i grupper om at skabe nye løsninger indenfor boligindretning til gavn for senhjerneskadede.

Halvvejs i pilotprojektet VIP Velfærdsboliger er der ”trykprøvning” af ideer. Det vil sige tre minutters fremlæggelse af gruppen med efterfølgende fem minutters spørgsmål fra vejlederne og en dialog om, hvor fokus af løsningerne til hjælp for senhjerneskadede kunne rettes mod.

Grupperne vælger mellem tre boliger og tre personlige udfordringer, og i begyndelsen af processen gennemgås hele boligen for senere at snævre synsvinklen ind og foretage ”et nålestik”. Her udvælges en lille del af udfordringen, og gruppen samarbejder om at finde en optimal løsning på det. Det kunne være med fokus på at gøre køkkenet bedre egnet til de ændrede behov, eller at opfinde et nyt system til at få badeværelset til at fremstå mindre ”handicappet” eller at opfinde en automatisk dør, der går op uden, at borgeren bruger hænderne.

En af udfordringerne i det tværprofessionelle perspektiv er at lytte til hinanden. Inden bygningskonstruktørerne nærmest ”refleks” river vægge ned eller og ændrer på køkkenets konstruktion, bør de lytte til ergoterapeuterne, som har en viden om, hvad den valgte person har brug for rent indretningsmæssigt med de medfølgende udfordringer.

Der er intet rigtigt eller forkert i gruppernes valg. Kun en argumentation for, hvorfor et givent fokus er valgt ifølge vejlederne Kim Jepsen og Lars Duelund fra Erhvervsakademiet Lillebælt.

Den overordnede overskrift for VIP Velfærdsbolig er det tværprofessionelle samarbejde.

Uden et samarbejde med fokus på den fælles løsning, kommer der sandsynligvis ikke gode forslag til gavn for borgerne. De studerende opfordres til at tænke grænseløst:

- Boligforeninger er måske interesseret i at foretage små ændringer, hvor man indretter lejligheder niveaufrit, det vil sige uden dørtrin. Et moderne køkken med hæve/sænkebord vil også være attraktivt for andre end borgere med særlige behov. Derfor kunne Jeres ideer være interessante for alle borgere i samfundet, siger Sara Rosager Mortensen fra University College Lillebælt i dagens opsamling.

I pilotprojektet udarbejdes koncepter, hvis værdi er vigtig, fordi det præger tænkningen. Det er nemmere at sælge en vare, når varen ikke kun taler til en flig af markedet, men taler til alle.

De studerende bliver opfordret og udfordret til at tænke ud af boksen og ud af huset med den gode ide. Med den viden, der er i huset og med dens samarbejdspartnere, er der mulighed for, at de studerende kan komme med kvalificerede løsninger på de udfordringer, der sættes fokus på, hvad enten det drejer sig om at opfinde et nyt beslag, lave ny elstyring, opsætte foldevægge eller ovnen skal have ekstra udstyr eller lignende.

For studerende Daniel Jensen fra bygningskonstruktøruddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt er det en udfordring at få de sociale ting – fra ergoterapeuters fagområde – i samspil med konstruktørernes ind i et kompromis:

- det er nødvendigt at finde en løsning, der tilfredsstiller alle. Det giver en god dynamik i gruppen at være blandet. Det svære er at indrette en bolig, så hjælpemidlerne spiller sammen med hjemmet. Det skal ikke være et plejehjem, men et hjemligt hjem.

Han synes, det er spændende at lære personerne i gruppen at kende og lære deres kompetencer. Forløbet er rigtig professionelt tilrettelagt med relevante oplæg, og opgavematerialet bærer præg af, at der er lagt mange kræfter i det. Underviserne ønsker, det skal være en positiv oplevelse for de studerende, og han har allerede lært meget:

- Det er godt at få ”hands-on”. For at indrette en handicapbolig på en god måde, skal man hele vejen rundt med et holistisk blik – altså have en bred viden. Hvad er de handicappedes behov? Hvordan indretter vi et hjem til dig? Ingen tænker ens. Nogle er glade for bare at være i live, mens andre har svært ved, at hjemmet bærer præg af hjælpemidler, siger Daniel Jensen.

Ifølge ham har fremlæggelsen af ideerne ”slået hovedet på sømmet” og givet gruppen en retning for, hvilken vej den vil gå. Dagens fremlæggelse på tre minutter er en kulmination af, at mange tanker inden da er vendt og drejet for at finde den bedste løsning. Igennem den kommende proces skal gruppen i dybden af et løsningsforslag til forbedring af boligen for en senhjerneskadet.

For ergoterapeutstuderende ved University College Lillebælt Kirsten Vestergaard er dagens fremlæggelse en succes:

- Vi er kommet frem med gode tanker og ideer, men har fået bud om at gøre vores ide mere konkret, fordi den var for bred. I projektet er der ikke sat tid af til at gennemarbejde hele køkkenet, så hvad i køkkenet vil vi sætte fokus på, overvejer vi nu. Vores gruppearbejde går stille og roligt fremad. Vi lytter til hinanden og lytter til hinandens forslag. Jeg har fået mere viden om boligindretning bl.a. om at flytte vægge, og jeg forventer, vi skærer ideen til nu.

Grupperne arbejder videre med ideerne, som fremlægges for et ekspertpanel tirsdag den 3. juni 2014, hvor der kåres vinderprojekter i flere kategorier.

VIP Velfærdsbolig er støttet af Den Europæiske Socialfond og er en del af institutionsakkreditering af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt. VIP betyder Viden- og Innovationspartnerskaber og i dette pilotprojekt indenfor Velfærdsbolig.

Forløb af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig:29. april 2014 Kick off

13. maj 2014 Fremlæggelse af ideer

3. juni 2014 Grupperne fremlægger ideer for et ekspertpanel. Her kåres vinderprojekter i flere kategorier. Der er offentlig fremvisning fra kl. 12.30.

Partnere i projektet: Bjerggårdhaven ved Odense Kommune, Guldmann A/S og Pressalit Care.

 

Pilotprojekt – en forsmag på virkeligheden

- Posted in welfare.innovation

Kommende ergoterapeuter og bygningskonstruktører fra University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt samarbejder for at skabe nye løsninger i pilotprojektet ”VIP Velfærdsbolig”. To private og en offentlig partner udfordrer de studerende til at komme med innovative løsninger på senhjerneskades behov for hjælpemidler i eget hjem. 

Af Sanne Berglund Thor

- Vi får ved dette pilotprojekt en forsmag på det, som kommer. I dag har vi fået kastet 10 bolde i luften, og vi skal lige gribe dem. Det er en kæmpe udfordring. Jeg håber, vi kan sparre med hinanden, siger 26-årig Daniel Jensen. Han er på andet semester på uddannelsen til bygningskonstruktør på Erhvervsakademiet Lillebælt og i gruppe 10 i pilotprojektet VIP Velfærdsbolig.

Det er første dag i projektet, som skydes i gang med en hel dags informationer for at klæde de 90 studerende på til at frembringende nye løsninger. De møder ”det virkelige liv” blandt andet med oplæg fra en offentlig partner og to private virksomheder. De 15 grupper af studerende skal i seks tirsdage arbejde sammen.

De er kastet ind i innovationsprocessen med et 29 siders langt oplæg, hvor de skal sætte boligtyper sammen med personlige scenarier. Eksempelvis en senhjerneskade, der udfordrer borgeren i hjemmet. De studerende skal arbejde sammen for at løse opgaven og må lære hinandens faglige termer og arbejdsprocesser for i fællesskab at udarbejde den bedste løsning på en given udfordring.

Pilotprojektet afsluttes tirsdag den 3. juni 2014 med en præsentation for et ekspertpanel, som vurderer de 15 løsningsforslag og kårer en vindergruppe.

29-årig Kirsten Vestergaard studerer til ergoterapeut ved University College Lillebælt og forventer af pilotprojektet at lære mere om boligindretning og løsningsmuligheder til senhjerneskadede:

- Oplæggene er spændende. Det er tankevækkende, hvor meget plads hjælpemidlerne kræver på f.eks. et badeværelse.

Tre af oplæggene kommer som tidligere nævnt udefra, hvor tværprofessionelt samarbejde er en del af virkeligheden. Bjerggårdshaven ved Odense Kommune er et bo- og rehabiliteringscenter, hvor voksne får hjælp efter en hjerneskade. Der er 80 medarbejdere ansat i forskellige faggrupper: social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, neuropsykologer og håndværkere. Leder af Bjerggårdshaven Peder Dichmann er begejstret for, at der bliver kigget seriøst på tværfaglige løsninger:

- Jeg håber, I kommer med løsninger til glæde for vores borgere. Mange vil gerne være så selvhjulpet som muligt. Det er kun til gavn for samfundet, at vi er med i det her. Vi leder efter den bedste løsning for borgerne.

Ergonomisk konsulent Anders Haugaard ved Guldmann A/S arbejder indenfor produktion og design af hjælpemidler til sundhedssektoren. Han beder de studerende tænke løftebelastning ind i de kommende løsninger for at overholde arbejdsmiljølovgivningen. For ham er det meget interessant at have med studerende at gøre:

- De studerende er ikke farvet af, hvad man plejer at gøre. De tænker helt anderledes. For mig er pilotprojektet en succes, hvis løsningerne giver mening for de personer, som lever med en given problematik, dem som arbejder med det, og vi som producenter kan se en forretning i det. De studerende må indse, at man må gå på kompromis, sådan er virkeligheden. ”Ældre tsunamien” vælter snart ind over os, og vi er tvunget til at gøre tingene på en anden måde.

En af nutidens udfordringer er med de bariatriske patienter, som er svært overvægtige – måske på 250-300 kilo. Her er kørestolen 1,2 meter i bredden, og når inventaret vokser, vokser kravet til vendeplads. Kan væg og loft holde til det med skinner og lifte til at flytte borgeren med?

Claus Lund Albertsen er salgschef ved Pressalit Care, som udvikler løsninger til badeværelse og køkkener til bevægelseshæmmede. Hans opfordring er klar:

- Vil I ikke godt prøve i jeres opgave at bruge det, der er på markedet ved at sammenkoble eksisterende løsninger og kombinere dem på en ny måde. ”Keep it simple”. Sæt jer ind i hjælpemidler med dets lovgivning og forskrifter.

For ham er pilotprojektet en succes, hvis de anvender tværfaglighed. Det skal de bruge, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, og de kan ligeså godt begynde at lære hinandens termer nu.

En af to koordinatorer af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig er Christian Syversen fra Erhvervsakademiet Lillebælt. Han siger:

- Dette er den nye måde at undervise på med private og offentlige partnere. Der er perspektiver i at samarbejde, så der sker en udvikling af helt nye ideer, der kan løse fremtidens problemer.

Fremover bliver undervisningen en mere cirkulær proces, hvor studerende, brancher og uddannelsesinstitutioner arbejder sammen. Her er de studerende en del af innovationsprocessen.

Han ser pilotprojektet som en øvelse i at indse, at verden er større end en selv.

- “If you want to go fast go alone. But if you want to go far go together.”

Overordnet set er han mere interesseret i, at de studerende forstår processerne end hvad det færdige produkt bliver.

Den anden koordinator af pilotprojektet Sara Rosager Mortensen fra University College Lillebælt håber, de studerende bliver bevidste om, at en stærk monofaglighed er vigtig men nødvendig at kunne sætte i spil i tværfagligheden for at udvikle noget relevant for borgeren både på den kort og lange bane.

VIP Velfærdsbolig er støttet af Den Europæiske Socialfond og er en del af institutionsakkreditering af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt.

GameLab broadens the horizon

- Posted in welfare.innovation

For Lena Eidsvaag it is important to see the options. She used to see the limitations and thought that there was nothing to do about them. Now she sees the possibilities for development after four hours workshop about how to program games with sensor technology.

By Sanne Berglund Thor

11 persons enter the meeting room – packed with computers and sensors for the workshop GameLab4Health at Odense University Hospital.

The teacher of the day of programming is Jørgen Jakob Friis from Sports and Biomechanics, University of Southern Denmark. He brought several small computers called Raspberry Pi with a SD cart and keyboard, mouse and a single sensor attached to. His plan for education was obvious:

- My mindset is: quick & dirty programming. We play with the rules of the game for physical interaction with technology through physical sensors.

A quite simple program – Scratch – forms the foundation for the tasks of today with the purpose to give the 11 participants in the workshop a sense of how programming is done.

For project nurse Lena Eidsvaag from Lung medical Research Unit at Odense University Hospital the workshop has given a good insight into how to develop programs:

- I did not count on learning technology which is difficult for me. We need developers of programs, and they need us to show what the patients need. For me it has broadens the horizon. The day has brought a lot of positivity. Before I saw the limitations, now I think innovation in everything I do and I see the possibilities for development.

The sensor gives information about the patient making exercises. A technology Jørgen Jakob Friis has tested with pilots of F-16 fighter aircraft. They are exposed to the force of gravity when they fly. The functionality of the neck has been trained with sensors in “Trace training”.

He has also tested sport sensors and its functionality for repetition to recognize the patterns of motions. The small computer program and the sensor can prepare more targeted measurements of motions than most of the commercial products which are far more expensive to acquire.

Occupational therapist Helene Kissow works in hand surgery unit at the Rehabilitation group at Odense University Hospital. She thinks that programming is difficult, but exciting to watch:

- My share of work is the discipline anatomy. I think it is necessary with the different professions closing the loop – professional, technical and anatomically to find the best solution for the patient.

At the workshop she did test the sensor which might be attached with a strap measuring the rehabilitation of the muscles of the hand. For her it would be very important to be able to see how many degrees the hand can be moved in order for the patient to see the progress.

Physiotherapist at Intensive Care at Odense University Hospital Mads Bisgaard Borup gave his inputs for solutions:

- There are rules of hygiene. We cannot pull anything into the beds. The patients lie in beds; the training period is short and does not take half an hour. We must target their rehabilitation and get the most out of the energy.

Jørgen Jakob Friis sees GameLab4Health as a place to try concepts of:

- Sometimes there is more enthusiasm for an idea, here is the opportunity to test the concepts and refine them before money is invested. It is an approach of exploration.

Knowledge Centre Manager at Lillebaelt Academy of Professional Higher EducationJan Lund sees the work at GameLab4Health as significantly in the development:

- The clinicians can develop games in a different way when they know the programming. It gives them a technological tool. Therefore they communicate thoughts and ideas far more specific and it enriches the cooperation.

Sara Rosager Mortensen is research officer at University College Lillebaelt and participant at the workshop for GameLab4Health.

She sees it as a necessity that the clinic is analyzing the needs from a given diagnosis. The target of today’s workshop is not to educate programmers, but to give the staff a sense of the road ahead.

- We have to recognize the importance of taking part of a user-driven innovation proces to target the product for the needs of the patient. We have brought people together. We will walk side by side in this development initiative. To invest time, gives an outcome on the long run, thinks Sara Rosager Mortensen.

The project is cooperation between Academy of Professional Higher Education, Odense University Hospital, University College Lillebaelt, Sport & Biomechanics and Mærsk Mc-Kinney Møllers Institute from University of Southern Denmark.

GameLab4Health is sponsored by The European Social Fond and The European Fond of Regional Development.