Monthly Archives: October 2013

Vi vil være med til at opbygge en spilindustri

- Posted in welfare.innovation

Gamification eller spiludvikling er et stort indsatsområde for skolens innovationsafdeling. Målet er ifølge videncenterchef Jan Lund, at skolen og dens studerende bliver centrum for udviklingen af spil og teknologi til sundhedssektoren. Forleden var nogle af de fremmeste eksperter på besøg.
Af Anders C. Østerby, freelancejournalist
Spil kan få os til at være fysisk aktive. Vores evner til at multitaske kan forbedres gennem computerspil. Spil kan motivere til at lære.
Det var nogle af pointerne, da ca. 60 spilinteresserede undervisere, forskere, studerende og repræsentanter fra spilindustrien den 8. maj var samlet til konference om spiludvikling i Sverigesgade på havnen i Odense.
Gamelab4Health, som Erhvervsakademiet Lillebælt driver sammen med OUH, havde inviteret, og blandt talerne var en forskningsassistent fra Institut for Idræt, SDU, en australsk forsker, som var med via Skype, og en ph.d. i psykologi fra Aarhus Universitet.
Behov for viden
Målet med Gamelab4Health er at udvikle nye teknologier til sundhedssektoren. Det er et område, som Erhvervsakademiet Lillebælt satser på, fortalte videncenterchef, Jan Lund, i en pause mellem oplæggene.
“Det gik op for os, når vi snakkede med sundhedspersonale, at de ikke vidste noget om teknikken. Derfor ville vi gerne lave et laboratorium, hvor der er en synergi mellem sundhedspersoner og folk, der udvikler teknik på skolen.”
EAL skal være med
Målet er ifølge Jan Lund at understøtte sundhedssektoren til at blive bedre til at arbejde med teknologi.
“Jeg er ligeglad med, om vi udvikler til virksomheder eller kommuner. Det vigtige er at transformere viden om velfærd til teknologi og at være med til at opbygge en spilindustri. Vi vil gerne være centrale i den proces. Vi skal være nogle af dem, der koordinerer indsatsen,” sagde han.
Teknikken ind på hospitalet
Rumænske Paul Ruscior, som studerer til IT-teknolog, var en af de studerende, der var mødt op for at blive klogere.
Han har været i praktik på OUH og har udviklet et 3D-spil, som – uden brug af tastatur eller mus – hjælper patienter med at genoptræne håndled efter en håndoperation. Han arbejdede tæt sammen med både læger, fysioterapeuter og patienter.
“Der var en god kommunikation mellem læger og fysioterapeuter og dem, der ved noget om teknik. Vi skal have flyttet teknikken ind på hospitalerne, for lægerne ved ikke noget om det,” sagde Paul Ruscior.
Motiverer til træning
Gamelab4Health samarbejder også tæt sammen med virksomheder, der udvikler og kommercialiserer teknologi til sundhedssektoren. Simon Brandt repræsenterede Esbjerg-virksomheden Welfare Denmark, som blandt andet har udviklet et virtuelt genoptræningssystem.
Ved hjælp af en bevægelsessensor – som man kender det fra PlayStation og Wii – registreres borgerens træning. Borgeren får umiddelbar feedback, og en fysioterapeut kan følge med og give anvisninger.
“De får for eksempel at vide, at de laver deres ti squats 70 procent af det optimale. Hvis de gør det bedre, stiger procentsatsen. Det, at der er en, der følger med i deres træning, og at de kan se, at de forbedrer sig, motiverer dem til at træne. Før faldt deres funktionsniveau, fordi de fik ikke lavet deres træning,” forklarede Simon Brandt.
Det kommercielle vigtigt for EAL
Erhvervsakademiet Lillebælt samarbejder tæt sammen med blandt andet ergo- og fysioterapeuter fra University College Lillebælt, men altså også med private virksomheder. For Jan Lund er det kommercielle aspekt vigtigt.
“Vi er jo et erhvervsakademi, så det erhvervsmæssige sigte er vigtigt. Vores studerende er med til at udvikle teknologien, og når de er færdige på skolen, kan de både hjælpe virksomhederne med at udvikle produkterne og hjælpe institutioner med at implementere dem.”

Studerende udvikler nyt for mindre virksomheder

- Posted in welfare.innovation

Når studerende på produktionsteknologi er i praktik hos mindre virksomheder, er de med til at udvikle nye produkter, som ellers ikke ville være andet end idéer i en skuffe. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne har adgang til at lave prototyper på FabLabs maskiner.
Af Anders C. Østerby, freelancejournalist
De kommende produktionsteknologer er med til at udvikle nye produkter for de virksomheder, de er i praktik hos. Det er en tendens, som Flemming Bech Thøjsen har observeret. Han er daglig leder af skolens FabLab, hvor de studerende kan teste deres ideer.
“De laver reelt udviklingsarbejde. Og der kommer produkter ud af det, som ellers ikke ville blive til noget, fordi de små og mellemstore virksomheder ikke har tid og penge til at tænke udvikling. Det har de studerende og Fablab, som faktisk har potentiale til at blive en ekstern udviklingsafdeling for virksomhederne,” siger han.
Tillader fejl
Virksomhederne har mulighed for at blive tilknyttet FabLab i kortere eller længere forløb, bare der er en studerende med, som får viden ud af det. Ved hjælp af de maskiner, som laboratoriet har, kan virksomhederne blandt andet få “printet” en fysisk model af den idé, som de har med.
“Det giver god mening i forhold til prototyper. Det tager et par dage, fra du har tænkt tanken, til du står med noget i hånden. Og det er en proces, der tillader, at du laver fejl, uden at det har reelle omkostninger.”
Normalt er mindre og mellemstore virksomheder ifølge Flemming Bech Thøjsen tilbageholdende med at udvikle nyt, fordi det kræver, at de sætter tid og mandskab af til det. Men ved at få en praktikant tilknyttet får de nye, friske idéer og sparring, samtidig med at man kan fortsætte den daglige drift.
Badebro i skuffen
Smedefirmaet Kettek i Faaborg er en af de virksomheder, som har gjort brug af den mulighed. Her havde ejer Kim Tolderlund en idé til en ny let og langtidsholdbar badebro liggende i skuffen, men han og hans syv medarbejdere havde ikke tid og råd til selv at realisere den.
Først da Udvikling Fyn støttede idéen økonomisk, skete der noget. Derefter blev en praktikant fra Erhversakademiet Sydvest tilknyttet, og siden kom Per Madsen ti uger i praktik. Han studerer til produktionsteknolog på EAL med produktudvikling som speciale.
Skidesmart
Per Madsen har videreudviklet designet på den modulopbyggede badebro. Han har tegnet på computer og har testet sine idéer på FabLabs 3D-printer.
“Den omsætter computertegningen og printer den ud fysisk. Så kan du se, hvad du har med at gøre, og om idéen virker rent fysisk, i stedet for at sætte en større produktion i gang. Det er skidesmart,” siger Per Madsen.

Stor betydning
Det er Kim Tolderlund helt enig i. Han viser en lille prøve på et stykke af broen, som han har liggende på sit kontor. Den er lavet i et plast-materiele for at teste, hvordan man nemt kunne sætte broelementerne sammen.
“Hvis jeg selv skulle fabrikere prøven, skulle jeg købe værktøj for 15.000 kr. og materialer for 25.000 kr. Bare for at se, om det overhovedet kunne bruges. Så det har haft en stor betydning af have adgang til FabLab,” slår Kim Tolderlund fast.
Han mangler i øjeblikket lidt kapital, før han kan begynde at producere og sælge broen, som er tiltænkt campingpladser, sommerhusforeninger og lignende. To-tre mand kan nemt tage broen ind om efteråret, og året efter kan man vælge at samle den på en ny måde.
Giver et boost
Hvis broen kommer i produktion, og Kettek begynder at tjene penge på den, vil Kim Tolderlund meget gerne ansætte Per Madsen til at udvikle nye produkter. Alternativt tager han gerne en ny praktikant ind, og han anbefaler andre virksomheder at gøre det samme.
“Det er lige til højrebenet, hvis man har mangel på vækst. Det er oplagt at bruge de friske unge hoveder, hvis man har brug for et boost. Det er en mulighed for de små virksomheder for at få vendt bøtten,” siger Kim Tolderlund.

Designere kan også samarbejde med pædagoger

- Posted in welfare.innovation

Studerende i E-konceptudvikling fra EAL og pædagogstuderende fra UCL samarbejder omkring pædagogiske projekter til børn med nedsat funktionsevne. Den 12. juni var der prisuddeling og udstilling af projekterne. Samarbejdet er et eksempel på et videns- og innovationspartnerskab (VIP).
Af Anders C. Østerby, freelancejournalist
Den ligner et telt, men det er en musik-igloo. En Migloo. Når man lægger sig ind i den, hører man musik, mens madrassen vibrerer i takt til bassen i musikken. Samtidig er der lys, der blinker i loftet, og lyden, lyset og vibrationerne gør tilsammen handicappede børn mere afslappede.
“Målgruppen er hjerneskadede børn med funktionsnedsættelser. Det er børn, der har svært ved at udtrykke sig verbalt. Migloo’en stimulerer deres sanser, og der er teori, der tyder på, at det blandt andet udvikler deres sprog og selvforståelse,” fortæller pædagogstuderende Katrine Peytz.
Tværfaglighed er fedt
Migloo’en er et af i alt fem projekter, som i alt 34 studerende – 16 fra EAL og 18 pædagogstuderende fra UCL – har arbejdet med i løbet af et semester i regi af projektet BISI (Building Interfaces for Social Inclusion). Onsdag den 12. juni præsenterede de studerende deres projekter for en jury på UCL.
Katrine Peytz synes, det har været “sindssygt fedt” at samarbejde med studerende fra EAL, fordi hun ikke anede noget om teknik på forhånd. Hun synes, de har lært meget af hinanden, og er generelt meget begejstret for det tværfaglige element.
Ud i virkeligheden
BISI-projektet er et eksempel på et såkaldt VIP-projekt, som er videns- og innovationspartnerskaber, hvor det praksis- og virkelighedsnære er centralt.
Derfor udvikler de studerende idéerne i samarbejde med institutioner og virksomheder, så der er en chance for, at projekterne kan bruges i en pædagogisk virkelighed, og at produkterne kan komme i produktion.
“Det er enormt spændende at få noget real life ind i projekterne. Det gør, at målestokken er en anden: det er ikke længere et vellykket skoleprojekt, men et innovationsprojekt, der kan markedsføres og bruges i virkeligheden,” forklarer Elisabeth Agerbæk, adjunkt på EAL og projektleder på BISI.
Mere end en løs idé
Samtidig får virksomhederne ifølge Elisabeth Agerbæk noget, som er mere end en løs idé, men som er et formgivet og forholdsvist færdigt produkt, som dermed har større chancer for at nå et konkret marked. Som eksempel nævner hun projektet Daily Board fra sidste års forløb.
“Det er en tablet-baseret kommunikationsplatform, hvor pædagoger, forældre og børn kan dele information, og hvor børnenes dag bliver struktureret med ikoner på skærmen. Det er i dag en færdig og funktionel prototype.”
Chok for de studerende
I alt 90 undervisere fra erhvervsakademier og university colleges i Region Syddanmark er blevet uddannet til at undervise i forpligtende samarbejder. En af tankerne bag er, at der opstår ny viden, når de studerende møder en anden faglighed end deres egen.
“Det kommer som et chok for vores studerende, at de kan tilbyde noget på det pædagogiske område. Hos EAL er det en chance for at fortælle dem, at der også er jobmuligheder inden for det område. Det er jo ikke alle, der kan få job på web-bureauer,” siger Elisabeth Agerbæk.
Vinderen af konkurrencen blev projektet Under the Umbrella, en interaktivt app til seksualundervisning for mentalt handicappede.

OUH sparer tid og penge med nyt rørpostsystem

- Posted in welfare.innovation

En produktionsteknolog har i sit afgangsprojekt på EAL udviklet en ny unik automatfodring til OUHs rørpostsystem. Med den nye model kan personalet nemmere sende blodprøver og dermed spare tid og penge. FabLab var med til at udvikle idéen, som afdelingschef bedømmer til et 12-tal.
Af Anders C. Østerby
Når en patient får taget en blodprøve på skadestuen på OUH, bliver prøven sendt med rørpost til Mikrobiologisk Afdeling. Blodet analyseres, og svaret sendes tilbage til skadestuen.
På OUH er der ca. 130 rørpoststationer fordelt på sygehusets 400.000 kvadratmeter. Systemet bruges til at sende journaler, vævsprøver og blodprøver. Næsten alle afdelingerne har en station, lige fra cafeteriet og værkstedet til Skadestuen og Psykiatrisk Afdeling.
Mindre ventetid
Men systemet er manuelt, og der er kun plads til et rør ad gangen, og derfor skal personalet vente tre et halvt minut, før der kan sendes et nyt rør.
Stig Pedersen, produktionsteknologi-studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt, fik i forbindelse med sit afgangsprojekt til opgave at konstruere en ny model, i første omgang til Mikrobiologisk Afdeling, som modtager 50-60 patroner via rørpost i døgnet.
Stig Pedersen har konstrueret et automatisk fodringssystem, som kan indeholde otte rør på en gang, og som automatisk sender rørene af sted. Når rørene bliver afsendt, frigøres der plads, og personalet kan så fylde magasinet igen.
Tiden er afgørende
“Det har lettet arbejdet for personalet betydeligt. Førhen skulle man forbi rørpostsystemet 25 gange om dagen, nu behøver man kun at komme i kontakt med systemet fire-fem gange om dagen,” forklarer Stig Pedersen, som har haft stor glæde af FabLab i forbindelse med sit projekt, blandt til udvikling af idéen.
Ingeniør Christian Maegaard er afdelingschef for Klinisk Logistik. Han fortæller, at siden man for to år siden begyndte at sende blodprøver via rørpost, har man sparet meget tid.
“I gamle dage tog det mellem 16 og 81 minutter, i gennemsnit 22 minutter, fordi vi gik med prøverne. I dag tager det 29 sekunder. Og tiden er en afgørende faktor, fordi resultaterne bliver mere præcise,” siger han.
Flere afdelinger til efteråret
Tiden fra prøven er taget, til der er et resultat er også faldet: fra 3,5 time til under en time. Det gør ifølge Christian Maegaard blandt andet, at man kan undgå indlæggelser, hvilket igen sparer “rigtig mange penge”. Sengen alene koster 1.800 kr., i alt kan det blive 10.000 kroner i døgnet.
Stig Pedersens opfindelse bidrager til den besparelse, fordi processen nu er endnu mere effektiv og automatiseret. Ifølge Christian Maegaard tager OUH systemet i brug i 32 afdelinger i løbet af efteråret.
“Mine håndværkere har sagt god for det. Og de er nogle gamle rotter med mange års erfaring. Så det er en 12′er,” lyder vurderingen fra OUH-ingeniøren.

Tværfaglighed gør studerende til flyvefærdige iværksættere

- Posted in welfare.innovation

Iværksætterkurser med deltagelse af flere forskellige uddannelser og fag giver de bedste muligheder for, at de studerende kan starte reelle virksomheder. Det tværfaglige samarbejde pædagoger og erhvervsstuderende imellem skærper de studerende. Et hold vandt i sommer en idékonkurrence på TV2.
Af Anders C. Østerby
Da TV2 i sommer kårede vinderne af en stor idékonkurrence, var det med et hold studerende fra blandt andet Erhvervsakademiet Lillebælt på skærmen live fra Tivoli i København. Gruppens idé om en fleksibel legeplads, som pædagoger og børn selv kan bygge om, var nemlig så god, at gruppen vandt 30.000 kroner og 40 timers sparring med konsulenthuset Insero i Horsens.
Erhvervsakademiet Lillebælt har i samarbejde med blandt andre flere af landets University Colleges etableret kurser, hvor studerende fra forskellige uddannelsesretninger arbejder sammen. I forårssemesteret 2013 fik et hold erhvervsøkonomi-, design-, og pædagogstuderende over fem kursusdage undervisning i at få idéer, blandt andet gennem associationslege.
Fokus på forretning fra starten
Pædagogstuderende Jeanett D. Vagner fra UCSYD var med i en gruppe, som var på feltdag i en børnehave for at finde forbedringsmuligheder. Hun fortæller, at der fra starten var fokus på at skabe noget, der kunne realiseres en dag.
“Vi havde en drøm om, at vores idé skulle være den bedste. Jeg tror, at ambitionerne ret hurtigt var høje.”
Gruppen, som bestod af pædagog-, design-, handelsøkonomi- og markedsføringsstuderende arbejdede godt sammen og skærpede i fællesskab idéen om en legeplads, som ikke står i 20-30 år og forfalder, men som er så fleksibel, at man for få midler kan bygge den om en gang om året eller oftere: Build a ground!
Gjorde hinanden skarpere
Annelene Nørgaard Madsen studerer handelsøkonomi med speciale i entreprenørskab på EAL Vejle. Hun var overrasket over de pædagogstuderendes kreativitet, og hun er sikker på, at chancerne for, at idéen bliver til noget, er større på grund af det tværfaglige samarbejde, de har haft.
“Pædagogerne var ligeså kreative og havde et ligeså stort ønske om at lave et godt produkt. Vi gjorde hinanden skarpere. Hvis de andre havde været ligesom mig, ville det have givet et snævert syn i udviklingen af idéerne,” siger hun.
Ikke af samme støbning
Build a ground vandt først den interne konkurrence og dernæst TV2s konkurrence, hvor prisen var 30.000 kroner og 40 timers professionel sparring. Første skridt er en dags iværksætterkursus for begyndere og let øvede hos konsulenthuset Insero i Kolding.
Innovationschef Karsten Lumby Jensen fra Insero sad i dommerpanelet i TV2. Han vurderer idéen sådan:
“Det unikke ved projektet er, at det bryder med den gængse forretningsmodel for legepladser og legeredskaber. Så idéen har i sin grundsubstans stort potentiale, siger han og pointerer, at gruppens sammensætning har haft en stor betydning for den foreløbige succes.
“De er ikke af samme støbning, men supplerer hinanden godt. De kender også hinandens og deres egne begrænsninger, og ingen kan alting selv, så det er en stor styrke i sig selv. Det er en stor mundfuld at starte en virksomhed, men de er godt rustet allerede, fordi de bruger hinanden så godt.”

Tværfaglighed skaber bedre idéer og mere viden

- Posted in welfare.innovation

Videns- og Innovationspartnerskaber (VIP) er en stor succes. De studerende lærer mere af at samarbejde med andre faggrupper. Designere og handelsøkonomer får bedre idéer i samarbejde med pædagoger, og det er der priser i. To studerende fortæller om deres projekt, som vandt en idékonkurrence i TV2.
Af Anders C. Østerby, freelancejournalist
Da TV2 i sommer kårede vinderne af en stor idékonkurrence, var det med et hold studerende fra et kursusforløb under VIP på skærmen live i TV2 fra Tivoli i København. Gruppens idé om en fleksibel legeplads, som pædagoger og børn selv kan bygge om, var nemlig så god, at gruppen vandt 30.000 kroner og 40 timers sparring med konsulenthuset Insero i Horsens.
Over fem kursusdage fik de studerende – der var både erhversøkonomi- design- og pædagogstuderende – undervisning i at få idéer, blandt andet gennem associationslege. Pædagogstuderende Jeanett D. Vagner fra UCSYD var med i en gruppe, som var på feltdag i en børnehave for at finde forbedringsmuligheder.
Forskellige fag ser forskelligt
Hun opdagede, at det var i samspillet med de andre faggrupper, at de gode idéer opstod, og hurtigt formede der sig en idé om en legeplads, som ikke står i 20-30 år og forfalder, men som derimod er så fleksibel, at man for få midler kan bygge den om en gang om året eller oftere.
“Vi så noget forskelligt. Vi var tre pædagoger, som kunne sige, hvad vi havde brug for i forhold til børns motorik og udvikling. Designeren kunne spørge: kan det se sådan ud? og så videre. Vi havde en god dynamik og en god energi i gruppen. Alle otte deltagere kom hver gang og havde lyst til at få noget til at ske,” fortæller hun.
“Pædagoger er da ikke kreative”
Annelene Nørgaard Madsen studerer handelsøkonomi med speciale i entreprenørskab på EAL Vejle. Hun syntes, at det som erhvervsøkonomistuderende var en sjov oplevelse at arbejde sammen med pædagogstuderende.
“Jeg havde nogle fordomme om pædagoger på forhånd. Vi går selv meget op i kreativitet og innovation, og jeg var forundret over, at der var så mange pædagoger, der havde meldt sig til kurset: “De kan da ikke være kreative,” tænkte jeg. Men de var faktisk ligeså kreative og havde et ligeså stort ønske om at lave et godt produkt,” siger hun.
Snæversynet uden de andre
Processen med at give idéen form var sjov og udfordrende, fortæller Annelene Nørgaard Madsen. De forskellige faglige baggrunde i teamet gjorde det nemmere at sortere i og skærpe de omkring 100 ideer på blokken. Hvilket altså endte med den fleksible legeplads, Build a ground.
“Vi gjorde hinanden skarpere og var alle sammen enige om, at det skulle være DEN idé. Hvis de andre havde været ligesom mig, ville det have givet et snævert syn i udviklingen af idéerne.”
VIP-forløbet har bekræftet Annelene Nørgaard Madsen i, at hun gerne vil være iværksætter efter endt uddannelse. Og måske bliver hendes første projekt Build a ground. Hun er i hvert fald sikker på, at idéen er stærk, men pointerer også, at det var i det tværfaglige samarbejdet, at den virkeligt brugbare viden opstod.
Næste skridt på vejen til en flyvefærdig virksomhed bliver taget, når gruppen den 1. oktober får sparring hos Insero i Kolding.

Odense Device Lab

- Posted in appliedhealth, welfare.innovation

Odense opened it’s very first opendevicelab. This lab is a place where everyone is free to come and test their work on a wide range of mobile devices. The opendevicelab movement was started in 2012 and has lead to hundreds of lab being opened up around the globe. The ODL was funded by appliedhealth to enable those companies and students developing mobile health solutions a place to test these on a range of devices on the market.

Further information about the lab and how to visit can be found on the ODL webpage.

http://odensedevicelab.dk/